Mennesket har brugt grafik altid

Lige siden vi rejste os op og gik vores vej bort fra aberne og blev mennesker, har vi benyttet grafisk design som et udtryk for vore følelser, til information og til at fortælle gode historier.

De fleste mennesker er visuelt indrettede – det vil sige, at vi opfatter bedst med øjnene, og den egenskab har vi fra urtiden udnyttet til at formidle data og indtryk til hinanden. Så når grafikerne i dag sidder og skaber spændende visuelle udtryk, der skal sælge varer, informere og skabe glæde, så trækker vi i virkeligheden en lige linje tilbage til de ældste hulemalerier i verden.

Grafik på lertøj

Ordet grafik kommer fra græsk, og i den gamle verden i Grækenland brugte man i høj grad grafik til illustration på lertøj – krukker, vaser og andet – ikke mindst de berømte krukker, der blev brugt til at opbevare vin og olivenolie. Krukkerne blev dekoreret med illustrationer af myterne og guder og mennesker, men viste også de forskellige sider af livet i det gamle Grækenland. Blandt andet findes der krukker, der viser sportskampe, krige og personlige forhold mellem mænd og kvinder og mænd og drenge. De brugte også mere grafiske udtryk i form af kunstfærdige borter m.v. på fade og krukker.

Længe før havde Halaf-folket, der boede i området, der blev til Syrien og Mesopotamien, allerde i perioden 6500-5000 før Kristus dekoreret deres lertøj med smuk grafik.

Bøger og tryksager

I vore dage forbinder vi ikke mindst grafik med bøger og tryksager, og sådan har det været i årtusinder – helt tilbage til det gamle Kina, hvor man lavede skriftruller med smukke illustrationer.

Her udviklede man også den særlige skrift kalligrafi, som er en meget vanskelig og smuk kunstskrift, Den dag i dag bruges kalligrafi i Østen som et udtryk for det særligt ophøjede værk, og det er en lang proces at lære at kalligrafere. Også her i Vesten er der grafikere, der arbejder seriøst med kalligrafi – en kunstart, der er med til at holde deres evne til frihåndstegning og håndarbejde ved lige på trods af, at det meste grafiske arbejde i dag foregår via en computer.

I den europæiske middelalder og de næste århundreder blev grafikken i bøger og skriftlige værker især dyrket i klostrene, hvor de skriftkyndige sad. De fleste kender eksempler på smukt illustrerede bøger fra de europæiske klostre, hvor alt helt ned til de indledende bogstaver på sider og afsnit er udført med stor grafisk ynde.

En særlig ting ved grafik knyttet til bøger er de mange private ex libris-værker, som især tidligere blev brugt at bogelskere til at markere deres ejerskab af en bog. En ex libris er en lille “etiket”, som klæbes ind i en bog med ejerens navn og ofte også et grafisk symbol, der viser lidt om bogens ejermand eller -kvinde. I dag er der ikke så mange, der bruger ex libris. Det skyldes både, at bøger ikke længere er så eksklusive, men også, at tiderne ændrer sig, så mange ting bliver lidt mere flygtige. Der er ikke så mange, der bygger bogsamlinger op mere, men bøger er stadig vigtige medier for grafiske udtryk.